Kvalitet

Den uovertrufne furnipart-kvalitet

Noget af det, der kendetegner et greb fra furnipart, er den uovertrufne kvalitet. Det kan både ses og mærkes, at intet ved vores greb er overladt til tilfældighederne. I løbet af de seks måneder vores designudvikling tager, er der foregået en lang række processer, der sikrer, at slutproduktet lever op til de strenge krav, vi har til kvalitet.

Hvert eneste af vores greb skal således bestå en lang række tests, der foretages både hos produktionerne og på vores eget laboratorium i Danmark. 

De fleste produktioner har kun fokus på at udføre den obligatoriske 48 timers saltspray-/salttåge-test. Denne test ser vi alene som et supplement, og vi har derfor uddannet vores eget personale hos produktionerne til at bistå med at foretage de samme tests, som vi udfører i vores laboratorium i Danmark.

Disse tests er overfladetests med de mest gængse kemikalier, der findes i et køkken. Citronsyre, alkohol og acetone er blandt nogle af de kemikalier, der påføres grebene for at teste deres modstandsdygtighed. Derudover laver vi gittersnit-tests – både med og uden vand – for at teste grebets korrosionstendenser. Hvis ikke resultaterne ligger inden for en given tolerance, bliver vi adviseret, og en ny prøveproduktion skal gennemføres. Alt dette gør vi for at sikre, at grebet lever op til de standarder, der er for et originalt furnipart greb.

Når først et greb er godkendt, og vi modtager greb fra produktionerne, laver vi stikprøve-tests af de varer, vi modtager.

Vores kvalitetskontrolteam er ekstremt grundige i deres gennemgang. Overfladerne på alle vores greb bliver gennemgået for at sikre, at de rammer både farve og glans helt præcist. Styringen af overfladers farve og glans skal sikre, at kunden får det samme produkt hver gang.

Det er de færreste, der skænker borehuller en tanke, men hvis ikke de er ordentlige, kan det mærkes, og monteringen af grebet besværliggøres. Derfor tester vores kvalitetsteam også borehuller på alle greb.

Når alle processer er gennemgået, og tests er bestået, bliver resultaterne dokumenteret i en referenceprøve, som fremtidige produkter kan måles op i mod. Det betyder, at for hver sending af greb, der ankommer fra vores produktioner, bliver der foretaget en indgangskontrol for fortsat at sikre, at det, vi modtager, lever op til den fastsatte standard for det givne design. 

Kontrollen stopper således ikke efter første levering. Det er en fortløbende procedure, der skal garantere ensartethed i det, vi leverer.

På denne måde undgås afvigelser i vores produktioner. Hvis ikke en farve eller overflade rammer den definerede standard, sendes grebene retur til produktionen. De greb, der forlader vores lager, skal være intet mindre end perfekte.

Her kan du vende tilbage og læse mere om os.

Please choose your language

You are about to change language