Rikke Frost
Mange danskere kom på fornavn med Rikke Frost efter hendes deltagelse i konkurrencen Danmarks næste klassiker; En tv-serie, der blev vist på DR1 i foråret 2019. Rikke Frost endte med at vinde konkurrencen med børnemøblet BUKKI, der blev skabt i samarbejde med Kjeldtoft Furniture og Flexa.
Designet af BUKKI er meget sigende for Rikke Frosts arbejde. Hun elsker at kombinere materialer og give sine designs en taktil dimension såvel som funktionel og visuel.
Rikke Frost er uddannet industriel designer fra Arkitektskolen Aarhus, og det er også i Aarhus at hun har sit studie.
Du kan vende tilbage og læse mere om vores andre designere her.