Kamper Form
Jakob Kamper er manden bag designstudiet Kamper Form. Han er uddannet industriel designer fra den Danske Designskole i 2001, og han arbejder til daglig ud fra sit studie beliggende i Ry.
Kamper Form skaber sine designs ud fra en tanke om, at formsproget skal være levende, gøre indtryk og kunne passe ind i både nutid og fremtid, og hans designs har vundet indpas særligt hos Skagerak, da Kamper Form ofte arbejder i træ.
Samarbejdet med furnipart har resulteret i et stort antal greb og knopper i den faste kollektion. Et greb som STATION eksemplificerer smukt, hvorledes Kamper Forms udtryk er tidløst. Grebets rene linjer fungerer lige godt i en klassisk som i en mere moderne indretning, og selve grebet skifter fuldstændig karakter afhængigt af, hvilken farve man vælger.
Hvis du vil læse om vores andre designere, så kan du komme tilbage lige her.