furnipart søger lagermedarbejder

furnipart A/S er i fortsat positiv vækst, og vi søger derfor en medarbejder, som kommer til at indgå i vores team af lagermedarbejdere.

Nogle få ord om virksomheden

furnipart A/S er etableret i 1977 og er en succesrig, innovativ og vækstorienteret virksomhed. Virksomheden fokuserer 100% på at udvikle, designe, markedsføre og sælge møbelgreb og komponenter til de helt store aktører inden for møbel- og køkkenindustrien. Furnipart opererer internationalt, og mere end 90% af omsætningen afsættes til eksportmarkederne.


Dine opgaver

  • Daglig ordreekspedition, pluk og pakning, klargøre varer til forsendelse.
  • Truckkørsel på stabler.
  • Udpakning af indkommende forsendelser.
  • Varemodtagelse og udpakning.
  • Kontrol af returvarer fra kunder inden varen lægges på lager.
  • Udføre diverse forefaldende lagerarbejde.

Din baggrund og erfaring

  • Du har stor praktisk erfaring med pluk og pakning af palleforsendelser.
  • Du er uddannet lager- og logistikoperatør.
  • Du har flair for IT, scannere, lagersystemer m.m
  • Du har gerne brugererfaring med ERP-system (Axapta) og Excel.
  • Du har truckcertifikat
  • Du læser, skriver og taler dansk samt læser og forstår engelsk.

Din personlighed

  • Du er selvdisciplineret, struktureret og har en god ordenssans.
  • Du kan trives med fysisk arbejde i en travl arbejdsdag.
  • Du er ansvarsbevidst og kan løse opgaverne sammen med din afdeling.
  • Du er en mødestabil medarbejder.
  • Du kan arbejde selvstændigt uden at miste overblikket.
  • Du er generelt positiv i din indstilling og har et godt humør.

Hvad kan vi tilbyde

Som kollega hos furnipart bliver du en del af et engageret team. Vi har en flad organisation præget af en uhøjtidelig omgangstone og med respekt for hinanden. Du bliver en del af vores lagerteam bestående af 13 andre personer.

I furnipart arbejder vi hele tiden med procesoptimering og alt ordrehåndtering foregår elektronisk. Vi har et højteknologisk lager kombineret med alm. lagerpluk på reoler via stabler. Som lagermedarbejder hos furnipart forventer vi, at du sammen med dine kollegaer tager initiativ til at udvikle og forbedre vores daglige processer. Effektivisering og optimering er i højsæde, og du får derigennem stor indflydelse på din hverdag og på, hvordan vores processer fungerer.

Du får

  • Reference til Teamleder Martin Kenneth Wivelsted / COO Jørgen Rask
  • Et fleksibelt job med høj grad af selvstændighed
  • En vækst- og stærkt internationalt orienteret virksomhed der konstant har fokus på muligheder
  • Moderne og nyindrettede faciliteter
  • En velfungerende personaleforening der står for arrangementer i løbet af året

Tiltrædelse: Snarest muligt


Ring til Jørgen Rask på telefon 60 21 51 99, hvis du ønsker yderligere oplysninger og/eller send din ansøgning og dataliste gerne pr. e-mail i Word- eller PDF-format til job@furnipart.com

Vi behandler naturligvis din henvendelse fortroligt. Læs mere om virksomheden på www.furnipart.dk

furnipart A/S blev etableret i 1977 og kan bedst beskrives som en succesrig, innovativ og vækstorienteret virksomhed. Vi fokuserer 100% på at udvikle, designe, markedsføre og sælge møbelgreb og komponenter til de helt store aktører inden for møbel- og køkkenindustrien. furnipart opererer internationalt, og mere end 90% af omsætningen afsættes til eksportmarkederne. Læs mere om os på furnipart.dk.
Du kan også finde os på LinkedIn, FaceBook og Instagram.

Please choose your language

You are about to change language